1. |
Det tar' tid
02:17
|
|||
Du kan ik’ blive, for tiden den går, og siden hvornår har den healet dine sår
Du kan ik’ blive, for tiden den løber af sted - ”skynd dig dog med”
Tid er ik’ en kæreste, der nyder at lægge sig og kæle
Tid er ik’ en bedste ven, der sælger sin sjæl.
Tid er en løgner der elsker at stjæle
Så riv stolen væk under din dagsorden før den sætter sig selv.
Stil dit ur frem til i dag/
Vil du trække dig op eller træk dig tilbage/
År, måneder der gik og - dum dig nu ikk - hør sekunderne tig’/
For med et kan det være væk på øjeblik /
Alle mennesker kender det hader det elsker det/
Ville være så nemt hvis man havde det mellem hænderne men/
Ta det tragiske travlhedstraume til dig /
se dig om før du piller fjerene fra dine to helvedsskabte engle agtige vinger/
for der ingen problemer, i at indhente det forsømte senere/
smukt billed når uret er nulstillet /
du må sparke dit tryghedstema helt ud af dit søndagsskema det ik andet end/
en billig flugt fra det virkelig/
ifølge dit ur blir det mørkt for tidlig – det der ved at blive din livsstil - - pligterne kalder!/
fuld fart frem – ud og i gang med det du hader der gør dagene så lang/
bang’ for ik at ku få alt til at passe , gem dig hellere/
for det kun dig selv der vælger hvem der hælder sand i dit glas/
kalder det stress – lukker øjnene og ber til det falder på plads/
Det evige mønster/
Dagen går, tiden løber og meningen flygter/
|
||||
2. |
På kanten
06:19
|
|||
1. Vers
Der star jeg mundlam hjælpeløs,
Ude af stand til at reagere stirrer stift på mørket bag det tændte lys
Træstumper ligger spredt på måtten døren star på klem
Følelsen af at være gået forkert når man kommer hjem
Gangen græder køkkenet bløder mit værelse skriger
Ting er forsvundet end ik’ trygheden er der mere
Resignerer, tanker trygger føler mig splittet op
De var på mit territorium, troede ellers jeg havde pisset nok
en ubehagelig smag I den luft jeg indånder
mørket fanger mig, væggene spænder ben for mig
de har øjne der nysgerrigt stirrer på mig
river op I det sår jeg nu star o glider under
tog pengene, pc’en, tv’et
stjal min nattesøvn, privatlivet og friheden
nervøs som på den første skoledag
når filmen knækker ville man ønske man ku’ spole tilbage
“Tænke positivt” – Fuck om jeg er følsom
min forsikring dækker ik følelsen bag min brystlomme’
det er sådan noget her, der gir sorg, stress og ølvom
afmagt er en uhelbredeligt sygdom
Omkvæd:
Når du holder vejret og ik’ kan sige noget
Når du ik’ længere kan tænke klart
Når du ik’ kan fjerne duggen fra bilruden
Skal du ik’ gøre som de andre de gør
Når problemerne vikler sig ind I pigtråd
Når du ik’ helt ved hvor du skal start’
Når lommerne er fyldt op til renden med mismod
Mærk at du lever som aldrig før.
2. Vers
Der star jeg mundlam hjælpeløs,
Midt I et af de gadeoverfald der aldrig blir det men burde eftersøges
Kigger på kniven mellem hans finger
Intet støj og larm lukker øjnene samm’ håber jeg forsvinder helt væk
“Hvad’ dit navn, hvor du fra”
De stiller tusind spørgsmål, men lukker munden på mig før jeg når at svare.
“Giv mig din pung” – siger den lille til ham med hætten overtager
Lad nu være at gør noget dumt, jeg star der bare
Kampnervøs, magtesløs de ved godt jeg har
En pen sum af peng’ på mig, blir svært at bortforklare
Han presser bladet ind I siden på mig, tager min pung og åbner op
For det der sku være rejsepenge de næste måneder
Før mig ud I natten uden penge på lommen
Ber de mig gå ned af den næste sidegade og ik’ vende mig om
Troede ik’ Sydney var en fjendtlig zon’
Hvorfor ligne en million, når alt det smukke det går ned med solen
Omkvæd:
Når du holder vejret og ik’ kan sige noget
Når du ik’ længere kan tænke klart
Når du ik’ kan fjerne duggen fra bilruden
Skal du ik’ gøre som de andre de gør
Når problemerne vikler sig ind I pigtråd
Når du ik’ helt ved hvor du skal start’
Når lommerne er fyldt op til renden med mismod
Mærk at du lever som aldrig før.
3. Vers
Der star jeg mundlam hjælpeløs,
Blir jeg efterlyst? Kun noget så falsk kan udløse sådan en ægte følelse
Ramt, hører mig skræmt be ham la’ mig gå
På et split sekund vendt’ det hele rundt tog masken på
Og baldrede ballonen, havde ik’ set det komme
Står med en klump I halsen der større end den han gav mig I hånden
Vejen endt’ blind, intet mod jeg kan genvind’
Politiskiltet printet på min nethinde’
Problem eller løsning, han gentager:
“You want problem or solution”? Har peng’ klar, men har kun små sedler
Du må ku’ gøre det bedre,
Siger han til mig, viser mig pistolen ringer til stationen jeg må væk derfra
Fra pusher til korrupt politibetjent
Fra uskyldig turist til hovedmistænkt
Vejrtrækningen overdøver gadens horn og sirener
Spejder sporadiske efter det skjulte kamera, jeg må
Grib tanken flygt’, tage chancen løbe
Og be om jeg lander blødt.
Følte mig så hamrende svag
Blottet for energi men jeg løb og så mig aldrig tilbage.
Omkvæd..
|
||||
3. |
||||
1.Vers
Alt klikker jeg kigger mig I spejlet
Stadig ingen bag facaden jeg kan lege med
Og I nat har et regnet, jeg passer mit,
Men jeg tænker tit om hvorvidt jeg er egnet
Ik’ fordi jeg ik’ har prøvet at, hoppe over hegnet
Virkelighedens ansigt er pludselig så fregnet
Og hvornår har jeg sidst skiftet betrækket
Til den seng jeg gang på gang har bebrejdet.
Der ingen bund I den sø jeg har sejlet
Der ik’ land I sigt’ ved ik’ hvor længe’ jeg har spejdet
Og jeg føler jeg har fightet
Men har kørt I flere cirkler end Arkimedes han har tegnet
Ved ik’ om det’ mig, eller verden der har strejket
Ville give en fuck hvis min finger ik’ var brækket
Træt af gaden træt af maden fra det klamme thaisted
Andre har så mange ideer og muligheder, tag mig med!
Vi ku’ have splejset til hvad det nu end var
Hvis tilværelsen var designet.
Ku’ vi have glattet ud, chattet og skyped
Men nu kigger jeg mig stadig I spejlet.
Omkvæd: (Aleksander)
Alt klikker det hele blir’ taget fra mig
Kan ik’ flytte de finger jeg brænder
Hvis jeg vidste hvordan jeg starter
Men jeg glemmer mig selv igen
Alt er gået I stå
Jeg’ så træt af at stå I krogen
Ved ik’ hvad jeg håber på
Men jeg glemmer mig selv igen
2. vers (Balthasar)
Jeg kigger mig i spejlet og falder hen/
I øjnene på en fremmed mand, der stirrer blindt tilbage igen/
Jeg kigger mig i spejlet og falder hen/
I øjnene på en lille dreng jeg kæmper om at anerkende/
Alt klikker, jeg mister fokus Jeg forsvinder/
jeg ved ik’ hvor jeg befinder mig, men/
Skikkelsen i spejlet er psykopat, så meget ved jeg/
Han smiler forstående til mig, og vinder, find mig/
Hvordan sku’ jeg ku’ skildre mit indre/
Når jeg er fremmedgjort for mig selv, en skingrende sindssyg person/
Blinker, gir mig blikket og binder mig til ham/
Viser mig intethed og billeder af halvdøde kvinder/
Intet forhindrer ham, der Ingen der ka’ lindrer mandens problemer/
Han er sygeligt fordrejet og sikkert ensom/
En del af sindet ligger i spejlet, jeg nikker til dig som en anden ven/
Inden jeg ser ham og falder hen/
Omkvæd: (Aleksander)
Alt klikker det hele blir’ taget fra mig
Kan ik’ flytte de finger jeg brænder
Hvis jeg vidste hvordan jeg starter
Men jeg glemmer mig selv igen
Alt er gået I stå
Jeg’ så træt af at stå I krogen
Ved ik’ hvad jeg håber på
Men jeg glemmer mig selv igen
3. vers
Jeg prøver at presse identiteten frem
Men følelsen af afmagt er blevet enebarn
Hvor knægten jeg kender, må finde ham
Så id’et og mit alterego igen er på scenen samm’
Knust ud af billedrammen
Et selvforskyldt kaos I et vers der egentlig slet ik’ var en del af sangen
Hvem overbragte det telegram,
Med problemer I stimer når jeg har svært ved at håndtere et af gangen
“Råb om hjælp”
bliver overdøvet af idealer, faste rammer
spinkle planer, kattejammer
simple regler, gaden brænder
tiden dræber hadet larmer I det digitale skattekammer,
der så mange ting, der burde føles rigtige
klemmer om min krop som det sæde jeg sidder fast I
glemmer mig selv og venter på dagen
hvor det menneske jeg elsker ik’ hænger med hagen
tænker lidt længere, erkender vender tilbage
fortæller sig selv at han ik’ skal røre før han tørrer hænderne af
Der’ så mange der bare æder af kagen,
Men.. nu bryder jeg mig ik’ længere om smagen for alt klikker
Omkvæd
|
||||
4. |
Når det hele går i ring
01:20
|
|||
5. |
Travlheden blænder
04:12
|
|||
6. |
||||
1. Vers
I østen stiger solen op I vesten stiger vores skattesmæk
For år tilbage blev dårlig smag ik’ siddende I min serviet
Vil hen hvor alt er let, hvor hash og sex er kvit og frit
Hvor seksløbere er atleter hvor problemerne kan tales væk
Hvor man ka puste luft I flade dæk
Hvor folk faktisk gir ‘et chokoladeæg når de har brugt det tredje gæt
Hvor fake kæder og kæmpe slæder ik’ sælger bedre
Hvor idoler ik’ er ligeså blanke som deres stemmesedler
Hvor mor og far er bedste venner
Hvor børn ik’ lærer skriver sms’er før de mister deres mælketænder
Hvor der ledig fængselsceller –
Og ik’ kun den colombianske mafia er mer’ korrupt end danske hjemmehjælpere
Hvor kaffe smøger, bajer røg og gag og løjer
ik’ gir’ bræk mine basket trøjer, lange løj og paranoia
Hvor der ik’ fandtes en had følelse omkring glade bøsser og gadekryds
Giv mig Ligestilling i sengen
Hvor storkespringvandet var en ønskebrønd
Hvor kærlighed var født som en smitsom sygdom
Og man ku gå på gaden med en øl hånden
Uden at blive stoppet og dømt på røde øjne og rygeånd.
Omkvæd:
Verden er perfekt med lukkede øjne
Så ser det hele lidt mindre sort ud
Falder ned når vi når højeste
Lægger ansvaret fra os når vi lægger os på puden
Verden er perfekt med lukkede øjne
Så ser det hele lidt mindre sort ud
Pakket pænt i papir med en sløjfe
Forandring er godt – så længe det for det gode
2. Vers
Tag mig hen hvor medierne ik’ bestemmer værdier/
Hvor folketinget ik’ har overtalt af hængepartier hvor man ku/
Finde sin eneste ene midt i mængden af piger
Og selv regulere hvor forelsket’ hun bliver’ der hvor/
præsidenter ku’ snak sammen – hvor/
menneskedød og pengenød ik’ var midtpunktet i deres magtkamp/
Hvor barnegråd og uskyldig snak i toget ik’ gjorde folk gag i låget
hvor croissanterne de smagte af noget
Hvor skudbrag ik’ har noget at gøre hudfarve
Religiøse udsagn og hvad man ser i guds navn/
Hvor kun var gulvet der blev – mobbet i folkeskolen/
og man ik’ ku blive valgt til sidst bare fordi man var en boldmongol/
Hvor rabat var mere end hovedstaden i Marokko/
Og chancen var lidt større for at vinde i lotto/
Hvor fodbolddommerne ik’ var pisse neder/
Og de også ku blive vist ud for ik’ at benytte sig at tv-billeder/
Hvor bander blev brugt i bowling for motorikspassere/
Hvor so var en definition af kvindelige grisebasser/
Hvor det ik’ var nødvendigt at bruge klokken/
For tiden gik ik’ men blev i stedet når man havde brug for den/
Omkvæd:
Verden er perfekt med lukkede øjne
Så ser det hele lidt mindre sort ud
Falder ned når vi når højeste
Lægger ansvaret fra os når vi lægger os på puden
Verden er perfekt med lukkede øjne
Så ser det hele lidt mindre sort ud
Pakket pænt i papir med en sløjfe
Forandring er godt – så længe det for det gode
3. Vers
Vi forfalsker passene og camouflere smilene
en verden hvor stumfilm er meget mere sigende
Hvor fattigdommen er stigende
men staten ik’ har penge til sultne børns mad men råd til at finansiere krigene.
Tag mig hen hvor der kan være lidt mere I Irmas poser
Hvor man kan stole trygt på doktormandens diagnoser
Hvor ens nærmeste kan holde på en hemmelighed
Og det at sku’ få vægten ned ik’ tapper folk for selvtillid
Et bedre sted – hvor børnene ik’ skal væmmes ved
Voldsprogrammer dårligkarma I den bedste sendetid
Hvor det forbudt at slå op med kæresten på en sms besked
Og der altid er en krukke med kys forenden af skænderiet
Hvor man bliver busted når man lyver,
tag mig tilbage til istiden hvor en conetto den ik kostede en tyver
Der Hvor alle står på listen,
og man kan lægge sin nye jakke fra sig i byen og ik’ være bange for at mist’ den.
hvor solen altid vil skind’, hvor jeg kan passe på mine ting
Og hun altid kan være ved mig og age mig på kinden
Hvor alle kan gøre deres hobby til en levevej
Hvor folk som mig ik’ går så højt op i at finde fejl
Omkvæd:
Verden er perfekt med lukkede øjne
Så ser det hele lidt mindre sort ud
Falder ned når vi når højeste
Lægger ansvaret fra os når vi lægger os på puden
Verden er perfekt med lukkede øjne
Så ser det hele lidt mindre sort ud
Pakket pænt i papir med en sløjfe
Forandring er godt – så længe det for det gode
|
||||
7. |
Hver ting til sin tid
04:34
|
|||
8. |
Når du feat. Aleksander
04:32
|
Mund de Carlo Copenhagen, Denmark
Rapperen Mund de Carlo udgav i 2016 følgende projekter:
'JA NEJ MÅSKE'
3 numre lang
koncept EP
'BROER'
En ærlig og mørk historie sammen med sin bror Aleksander.
BINÆR - UMAGE
En af tidens mest interessante rap-duoer dannet med Trepac.
... more
Streaming and Download help
If you like Mund de Carlo, you may also like:
Bandcamp Daily your guide to the world of Bandcamp